Musik

Nu er det længe siden

Tekst; Jeppe Aakjær (1906), Musik: Oluf Ring (1940)

 

Nu er det længe siden,

men end get gemmes i hit sind,

hvordan i barndomstiden

den kære rug kom ind,

hvordan dens kernetunge top

ved moders svage kræfter

blev lagt i lugen op

 

Først bredte mor et klæde

så ømt som nogen højtidsdug;

der måtte ingen træde

med sko i høstens rug;

Så fejed hun med limens rest

hvert snavset strå tilside

som for en hædersgæst.

 

Den kære rug var gæsten

som gjorde hvert et barn så spændt

Se far han lægger vesten

og ser så indadvendt

En skælven i et ydmygt sind

en bøn til altets fader

før avlen bringes ind

 

Og neg for neg forsvinder

og bliver under bjælken sat

og far får røde kinder

og spindelvæv om hat

Men mor er lige hvid og bleg

hvor meget hun end stæber

med rugens tunge neg

 

Det går mod aftentide

snart skinder månene fuld og rund

på gavl og vægge hvide

og ned i vognen bund

Mor stander, træt og titter ind

far kommer hen til luen

og klapper hendes kind

 

Og barnet som har løbet

sig træt i dagens muntre leg

Det er nu stille krøbet

ind under hjulens eg

Der høres dette skarpe knal

fra vognens fjæl mod sandet

af ørentvistens fald

 

Og mellem hjulets eger

går stjerneglimt og måneskind

Og milde vinde veger

men’s barnet slumrer ind

Så slutter far i Jesu navn

og hjemmet går til hvile

med høstens i sin favn.