Musik

Hil dig frelser og forsoner

Tekst: Arnulf af Louvain (før 1250), N.F.S.Grundtvig (1837)

Musik: C.C. Hofmann (1878),

Hil dig frelser og forsoner

Verden dig med torne kroner,

du det ser,  jeg har i sinde

rosenkrans om kors at vinde,

giv dertil mig mod og held!

Kærligheden, hjertegløden

stærkere var her end døden,

heller giver du end tager,

ene derfor dig behager

korsets død i vores sted!

Ak! nu føler jeg tilfulde

hjertets hårdhed, hjertets kulde!

Hvad udsprang af disse fjelde,

navnet værdt, til at gengælde,

frelsermand, din kærlighed?

Derfor beder jeg med tårer:

Led den ind i mine årer,

floden, som kan klipper vælte,

floden, som kan isbjerg smelte

som kan blodskyld tvætte af!

Du, som har dig selv mig givet,

lad i dig mig elske livet,

så for dig kun hjertet banker,

så kun du i mine tanker

er den dybe sammenhæng!

(forkortet)