Musik
Hjertesten
Tekst: Anne Dorte Michelsen Musik: Peter Ravn
Jeg satte hatten på mit hoved
uden at bruge spejl
så gik jeg ud i verden hvor jeg
ku’ tilgi’ andres fejl
Men nu er jeg mørkeræd
bange for at gøre fortræd
Jeg kender min hjertesten for godt
Mit hjerte var som en fugtig klippe
mørkerød og hård
Jeg trådte galt så mange gange
jeg sku’ ha’ set mig for
Men jeg gik derind så blindt
knuste stenen flint for flint
Jeg kender min hjertesten for godt
Hvor er du
kom her hen
jeg vil mærke dig igen
For jeg er stadig
hende du kendte
Hvor er du
kom her hen
gi’ mig mod og håbet igen
Jeg ved at jeg har ladet dig vente
For man kan løbe rundt i mørket
til man bli’r natteblind
og man kan lede dybt så længe
ingen kan komme ind
Men jeg vender ryggen til
nu er verden udenfor jeg vil
Jeg kender min hjertesten for godt
Hvor er du…osv