
Musik
Kæphøj
Tekst og musik: Anne Dorte Michelsen
Jeg var måske nok lidt for kæphøj
med lidt for go’ gang i mit mundtøj
Jeg var måske nok lidt kålhøgen
var lidt for glad for skrivekløen
Jeg sku’ måske har klappet hesten
ha’ vendt min skrå og knappet vesten
men mens’ jeg husker det – for resten:
Jeg fortryder ingenting
Jeg var måske nok lidt for dumglad
skvulpede rundt der i mit skumbad
Troede jeg ku’ gå på vandet
og sku’ der ellers være andet?
Det var de store brød vi bagte
det var den søde vin, vi smagte
men, men’s jeg husker at få sagt det
Jeg fortryder ingenting
Så hvis du kommer i eftermiddag
Gi’r jeg nok en kop kaffe og kage
Så skal vi snakke om
alt det dumme som
vi har gjort og blev kloge af
Ja, hvis du kommer i eftermiddag
så tænder jeg op i pejsen og la’
verden klare sig
uden dig og mig
og det tænker jeg
godt den ka’
En elefant i glasbutikken
en fedtet barnehånd i slikken
Jeg var en hund i et spil kegler
begik så mange grimme fejl og
hovmod har det med at falde
jeg fik den store skideballe
jeg var den dummeste af alle
Men fortryder ingenting
Så hvis du kommer i eftermiddag…
Nu er der skumring over hytten
nu er der snakken der er lytten
Nu damper kaffen, koden drejer
og ude børnene der leger
Du kom med regn og røde kinder
nu er vi to gamle veninder
og før det hele snart forsvinder:
Jeg fortryder ingenting
Så hvis du kommer i eftermiddag…osv
