Musik
Et højere mål
Tekst og musik: Anne Dorte Michelsen
I morges var der is på ruden
der sku’ skrabes af
Ånde stod som røgsignaler
i den klare dag
Kolde, kolde vinter
kolde, kolde tid
Jeg går ud af min dør uden tanker
som en søvngænger går
Jeg har nøglen i hånden og planer
for mer’ end et år
Og jeg ved hvad jeg skal
hvad der ventes af mig
Og jeg ved, hvor jeg står
her hvor lykken har sat mig
ved siden af dig
Og jeg ved, at jeg har
det jeg håbede på
nu’ det bare med at få
det til at gå op
i et højere mål
Supermand på cykel
for forbi min lille havn
Februar er fuld af
forårslys og fastelavn
Kolde, kolde dage
kolde, kolde tid
Der er en mejse i haven – erantis
og et mælkehvidt skær
Der er flimrende fuldt af forventning
i det iskolde vejr
Og jeg ved, hvad jeg skal…osv