Annedortemichelsen

2013-2018

2013-2018 har for  Anne Dorte Michelsens i høj grad været en periode af genopdagelser. I 2013 fandt hun og sangerinden Maria Bramsen sammen igen efter mere end 25 års pause. Maria var i starten af 90’erne medlem af gruppen Ray-Dee-Ohh, og fortsatte siden sin karriere som grafiker og illustrator. Men hun slog til, da Anne Dorte Michelsen spurgte om de to skulle tage på en fælles turne med sangene fra orkesteret Tøsedrengene ( 79-86) hvor de i sin tid var forsangere , og hvor Michelsen skrev materiale, fortrinsvist tekster.  Det førte til en en lang rækker koncerter med orkesteret “Det lykkeligste band i verden” hvor Michelsens bror Mads Michelsen er og var kapelmester. I 1916 indledtes samarbejdet med producerne Pharfar og Fresh-I omkring tilblivelsen af et ny album med Anne Dorte & Maria, som duoen nu hedder, hvorfra den første single ” Det lykkeligste land i verden” udkom 1 maj 2018.

Sideløbende med dette genoptog Anne Dorte Michelsen i 2015 sit samarbejde med guitaristen og produceren Billy Cross, der i 80’erne og 90’erne producerede nogle af Michelsens mest ikoniske soloalbums. Det blev til det nye album “De voksnes rækker” (2015) Et klassisk singer-song-writer album med sange fra livets voksne ende, heriblandt sangen “Hej Far”, som siden har været fast på repertoiret.  Sammen med Billy Cross  og et band bestående af bla. Per Christian Frost og Dan Hemmer, har Michelsen siden turneret i flere omgange med sange fra det nye album, og udvalgte sange fra det tidlige samarbejdet med Cross. 

Endelig har Anne Dorte fortsat sine kirkekoncerter, hvor hendes tekster dybde og melodiers klare og rene tone kommer fuldt til deres ret i kombination med klassiske danske sange og salmer.  Sammen med musikerne i ‘Den Tålmodige Trio’ har hun spillet overalt i landet og bla. fyldt Christianskirken i København.

I 2016 medvirkede Michelsen desuden i TV programmet Toppen af Poppen, hvor hendes sange blev fortolket af bla. Clemens, Poul Krebs og Barbara Moleko. Sidstnævnte fik et stort hit med sin version af Tøsedrengenes legendariske nummer Indianer.  Sangene fortolket i Toppen af Poppen var: Indianer, Ud under åben himmel, Jeg har lagt mine våben, Før eller siden, En lykkelige familig og Sig du kan li’ mig.