Annedortemichelsen

1993 –1996

1993 –1996'

Herefter tog Anne Dorte Michelsens karriere imidlertid en uventet drejning da hun tog hul på et samarbejde med de tre veninder Cæcilia Glode, Cathrine Nordseth og Gitte Naur, under navnet Venter på Far. Med sig havde Anne Dorte også den mangeårige samarbejdspartner pianisten og produceren Jens Nørremølle.

Efter en tid som nærmest kultagtigt undergrundsorkester bragede Venter på Far igennem lydmuren i 1994 med det humoristiske og kønspolitiske show ”Vi vil være lykkelige” Showet havde premiere på en lille, gammeldags kaffebar på Nørrebro og nedlagde både publikum og anmeldere i stribevis. Sange som ”Der er altid noget at gøre for en husmor”, ”Vi kan li’ at ha’ noget vi kan rive i” og ”Vi elsker Magasin” blev store hits de kommende år, og kvindeorkesteret overraskede alt og alle med et kæmpsalg af albummet ”Vupti” fra 1994.