1985 – 1989
Undervejs i tiden med Tøsedrengene havde Anne Dorte indspillet sin solo debut ”Mellem dig og mig” der udkom i 1983. Pladen der fortrinsvist bestod af egne sange blev en ubetinget succes. Produceret af Poul Bruun og Billy Cross gik den imod tidens mere hårdtpumpede danske musik, men en næsten akustisk, lavmælt og indtrængende sound. Fra dette album stammer sange som ”Jeg har lagt mine våben” og ”Magneter” Cross og Michelsen fortsatte samarbejdet på albummet ”Næste Dans” der udkom i 1986. ”Næste Dans” skaffede også Anne Dorte Michelsen et publikum udenfor landets grænser.
Albummet solgte flot i både Norge og Sverige, og nummeret ”Fortrolighed” opnåede en overraskende placering som titelmelodi i en TV serie i Japan. Pludselig var der åbnet op for et stort pladesalg og en omfattende turnevirksomhed i Japan. Især japanske singlekvinder tog musikkens længselsfulde tone og eksotiske, danske sprog til sig, og alle Michelsens soloudgivelser blev efterfølgende udgivet i landet. Herhjemme udkom albummet ”Alting Vender Tilbage” i 1987, med kæmpehittet ”En lykkelig familie”. Et nummer hvis tekst foregreb Anne Dorte Michelsens fremtidige sangskrivning i den mere humoristiske og holdningsprægede stil.