TAK TIL BILLY, BANDET OG PUBLIKUM
Turneen med Billy Cross og bandet er nu slut, og vi sidder alle tilbage med følelsen af, at det var en helt særlig, dejlig oplevelse.
Det er anden gang vi er på landevejen sammen, og vi har nu i samarbejde med vores lydmand Michael Engman Rønnow og lysmand ‘Mikki’ fundet en form og skabt en koncert, som giver plads til alle, til sangene, til min stemmes nuancer, til Billys geniale og fornemme guitarspi, bastroldmanden Per Frost, orgelmesteren Dan Hemmer og ikke mindst vores fantastiske, svenske trommeslager Rasmus Kihlberg.
Vi vender frygteligt tilbage i 2018. Og glæder os til igen at bringe sangene ud til vores dejlige publikum. Forhåbentlig ses nogen af os igen, og ellers til alle publikummer, der bakkede op om vores koncerter: Tak fordi I kom, og for jeres måde at være verdens bedste publikum på.
I mellemtiden vil jeg læne mig lidt tilbage i foråret og nyde at musikken endnu engang bragte os sammen.
Anne Dorte