Annedortemichelsen

Musik

save print

Hjertet med

Musik: Chief 1 & Anne Dorte Michelsen, Tekst: Anne Dorte Michelsen

 

Der er noget, der er forandret

Jeg ved ikke, hvad det er

Det’ en tvivl som ikke var der før

på om vejen vi er gået

var det hele værd

og på det kloge i det vi gør

 

Men i dag er himlen så klar

Gid jeg havde li’så klare svar

Er der nogen, der med sikkerhed ved

om vi har hjertet med?

Har vi hjertet på det rette sted?

 

Måske drømte vi for meget

Måske længtes vi for ømt

til at bo her i vores kvarter

Hvor det er lutter logistik og lagkage

og ikke altid lige kønt

når vi leger voksne mennesker

 

Men i dag er himlen så stor

jeg tvivler mere end jeg tror

Er der nogen, der med sikkerhed ved

om vi har hjertet med?

Har vi hjertet på det rette sted?

 

Det’ en labyrint af følelser

og jeg ved hverken ud eller ind

jeg ved hverken ud eller ind…

 

Men i dag er himlen så blå

gid jeg kunne stole på

at der er nogen, der med sikkerhed ved

at vi har hjertet med

at vi har hjertet på det rette sted.