Musik

Almind'ligt

Tekst: Poul Henningsen  Musik: Karl Bjarnhof,

 

Fredfyldte ensomhed

i storbygaders ro

sammen med en som ved

hvor stille man kan være to

Man går igennem byen mod en dør

hvor nogen venter, som har ventet før

gi’r en freden og befrier en lidt

og bare si’r en lidt

almind’ligt

ganske almind’ligt

og varsomt

han gav mig så smukt*

den hverdag

jeg siden har lært af

et sted ved en grå viadukt

Jeg vandrer ad natlige gader

i lygtekaskaber

til sporvogneklemt

Jeg fandt jo det jeg har drømt i min ungdom

og aldrig har glemt

 

Vrimlende Nørrebro

hvor S-tog durer tungt

Der kan man leve to

og ha’ det sammen godt og ungt

for ungt er det som er bestandigt nyt

At se på samme sky i samme pyt

og gå og købe ikke dyre ting

og drive lidt omkring

Almind’ligt

ganske almind’ligt

og varsomt

og stille og smukt

Fornemme

man hører hjemme

et sted ved en grå viadukt

To stuer med et men’ske som venter

som ta’r dig i hånden

og gør dig det nemt

Så synger stilhedens tone

og sjælen for strengene stemt.

 

I originalen står der: ”hun gav mig så smukt”

 

Teksten  forkortet.