Næste koncert:

ANNE DORTE MICHELSEN: SOLO
28. august
Gedved kultur og medborgerhus

Se hele listen på Koncerter
Annedortemichelsen

Musik

save print

Isblomster

Tekst: Halfdan Rasmussen, Musik: Anne Dorte Michelsen

 

Har vi mistet vore drømme

og de milde hænders varme

for at kunne sove roligt

i hinandens kolde arme,

for at kulden skulle dække os

og ingen af os se,

at der ligger to og græder

i hinandens hvide sne.

 

Har vi glemt hinandens øjne

og hvad øjnene forjætter

for at kunne vandre saligt

gennem frygtens dybe nætter,

for at intet skulle skræmme os

og ingen gå os nær

og forlade os og frygte

vore øjnes feberskær.

 

Vi har mistet, mistet for at længes.

Og vi blev stumme, stumme for at kalde

på et sprog, et sprog som ikke fødtes

til at lyve for os alle.

 

Der gik vinter over ruden

hvor de hvide blomster lyser

for at ingen skulle vide

at vi længes når vi fryser,

at vi drømmer os til varmen

fra de hjærter som er bristet

og til lyset fra de øjnes

dybe himmel vi har mistet.

 

Vi har mistet, mistet for at længes.

Og vi blev stumme, stumme for at kalde

på et sprog, et sprog som ikke fødtes

til at lyve for os alle.

Og når mørket, mørket kommer til os

skal det skjule, skjule vores hænder

Det må ikke se os nøgne.

Vi er kulde. Og vi brænder,

og vi brænder.