Annedortemichelsen

Musik

save print

Et kærligt døgn

Tekst: Halfdan Rasmussen, Musik: Anne Dorte Michelsen

 

Hun kom med bøn

og frygtsomhed.

Jeg havde intet svar.

Og hun slog sine øjne ned

og spurgte hvem jeg var.

 

Hun kendte mig.

men hvem er jeg?

Og hvad har jeg påkaldt

af drøm og håb, som nagler mig

til svar der aldrig faldt?

 

Men den som stjal

et kærligt døgn

og intet gav igen,

må svare med en bitter løgn

og klynge sig til den,

klynge sig til den.

 

Og hvad kan jeg

forkynde den

hvis frygtsomhed er sand,

jeg som bestandigt føres hen

i tvivlens aftenland?

 

Skænk ham din bøn,

din frygtsomhed.

Jeg rummer intet svar.

– Og jeg slog mine øjne ned

og spurgte hvem hun var.

 

Men den som stjal et kærligt døgn…osv